210817 Bestyrelsesmøde

Dagsorden for bestyrelsesmøde 21. august 2017

  1. ABR – præsentation v. JP–

Der er aftalt møde med ABR 7. september kl. 9.30, hvor medlemmer af bestyrelsen vil få nærmere indblik i, hvilke kontraktlige forhold EF Halsskovgade har med ABR – herunder drøfte månedsrapport, kommende udbud i fbm. reparation af faldstammer mv.

  1. Budgetopfølgning for regnskabsåret 2016 (1.juli til 30. juni) er udarbejdet og der arbejdes på forslag til budget for 2017.

             Kassebeholdningen er på 1.364.323 t.kr., og er vokset med knap 773.000 kr. omtrent svarende til opsparingen. Regnskab fra revisor udestår. Endeligt regnskab fremsendes sammen med indkaldelse til kommende generalforsamlingen.

 

  1. Ventilationssagen – status

Som opfølgning på orienteringsmødet d. 15. juni, blev det besluttet at leverandør Grøn Ventilation skulle foretage ny TV inspektion af ventilationskanalerne i nr. 2 uden beregning. De eksisterende optagelser viste sig hverken fyldestgørende eller dækkende idet kvaliteten var for ringe, afmærkning af det filmede upræcis og der var ikke foretaget inspektion af kanalerne på lejlighederne i svalegangen. TV inspektionen blev udskudt idet Grøn Ventilation måtte melde forfald på grund af sygdom hos personalet. Bestyrelsen har nu besluttet at ophæve samarbejdet med Grøn Ventilation og i stedet at indlede samarbejde med ny leverandør – på anbefaling fra Qvortrup. Der vil derfor igen være forsinkelse på en løsning, hvilket er meget beklageligt.

Referat af orienteringsmødet ved Qvortrup er endnu ikke fremsendt. Bestyrelsen følger op på dette.

  1. Bestyrelsen har modtaget støjklager. På baggrund af dette udarbejdes et opslag til opslagstavler i hver opgang, der samlet appellerer til at vise hensyn til hinanden i ejerforeningen. 

Støjklager og andre uoverensstemmelser bedes løses beboerne imellem. Såfremt at bestyrelsen modtager skriftlig klage på samme beboer fra 2 eller flere beboere, retter bestyrelsen henvendelse til den pågældende.  Afsender af klagen skal fremgå tydeligt, så vel som dato, og tidspunkt for den adfærd, der klages over.

  1. Bioaffaldssortering i EF Halsskovgade 2-4

Københavns kommune sætter de næste måneder ny beholder til bioaffald i gården-forventeligt fra oktober. Den ny beholder opstilles ved de øvrige affaldsbeholdere i gården. Beholderen koster ikke ekstra og den vil ikke tage plads for eksisterende beholdere.

Ordningen med bioaffald er obligatorisk for etageboligere og som startpakke vil alle beboere i ejendommen modtage en køkkenkurv, 100 bionedbrydelige affaldsposer samt information om sortering af bioaffald.

Bestyrelsen håber, at alle vil bakke op om ordningen.

  1. Faldstammer. Nyt tilbud på reparation af faldstammer indhentes i november mhp.  igangsættelse af reparationer i januar/februar. I alt har 16 lejligheder meldt om skade. 9 af disse blev repareret ved sidste udbud. Til de resterende lejligheder var det ikke muligt skaffe adgang til lejligheden trods af varsling. Opslag om reparation af faldstammer følger.
  1. Den årlig generalforsamling afholdes 31. oktober fra 19-23. Indkaldelse fremsendes separat.
  1. Diverse;
  • Elevatoren i hhv. nr. 2+4 er blevet repareret.
  • Gæsteparkering nr. 30 er svært tilgængelig. Det undersøges, om der kan sættes en kant mod fortorvet i Korsørgade for at nemme parkeringen.
  • Affaldscontainere i gården renses jf. aftale fra før sommer
  • Lukket Facebookgruppe oprettes. Separat opslag følger

Næste bestyrelsesmøde afholdes mandag d. 25. september kl. 19.30.